Gør en forskel

Støt os via MobilePay

Din støtte er direkte med til at finansiere både national såvel som international forskning i ALS.

Du kan støtte med et valgfrit beløb via MobilePay på: 932776

Støt os via bankoverførsel

Vores bankkonto i Danske Bank er som følgende:

Registreringsnummer: 1551

Kontonummer: 4069080

Bliv klogere på, hvordan din støtte forvaltes

Følgende projekter er støttet i 2024:

Bevillingsmodtager: Anna Bystrup Jacobsen, Læge. Ph.D.

Aarhus Universitetshospital, Neurofysiologisk Klinik

En af mange udfordringer i at finde behandling imod amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er, at der mangler valide biomarkører, dvs. metoder til at kunne diagnosticere sygdommen tidligere i forløbet samt til at monitorere sygdommen over tid, således at man har et objektivt redskab, der kan anvendes til evaluering af behandlingsforsøg. 

Transkraniel magnetstimulation (TMS) er en noninvasiv metode som kan måle på nervesignalerne i hjernen (den kortikale excitabilitet). Dette gøres ved at stimulere med en elektromagnetisk spole på toppen af hovedet, hvorved der sendes elektriske impulser til hjernen. Disse udbreder sig langs rygmarven og ud til nerverne til den ene hånd, hvor der placeres overfladeelektroder som registrerer strømimpulseme. Man kan således variere intensiteten og frekvensen af stimulationerne og aflæse nervesignalerne. Det er tidligere vist at disse nervesignaler hos mange ALS er overaktive.

Selv om TMS i tidligere studier har vist lovende resultater, er den endnu ikke blevet accepteret som en klinisk biomarkør ved neurodegenerative sygdomme, såsom ALS. En af de primære begrænsninger ved de nuværende metoder er mangel på den optimale software. I dette PhD projekt vil vi implementere nye protokoller og software med henblik på at imødekomme de nuværende begrænsninger.

Med dette projekt ønsker vi at undersøge om TMS har potentiale til at

I) forbedre diagnostik af ALS ved at identificere præsymptomatiske forandringer hos førstegradsslægtninge til patienter med påvist genetisk ALS

2)  identificere tidlige tegn på neurodegenerative forandringer hos nyhenviste ALS­ patienter.

3)  monitorere progressionen af ALS ved follow-up undersøgelser af samme patientgruppe efter 4 og 8 måneder.

Projektets resultater forventes at give en bedre forståelse af ALS og bidrage til bedre og hurtigere diagnostik og opfølgning af patienterne i takt med, at der forhåbentlig kommer nye behandlingsmuligheder inden for den nærmeste fremtid.

Projektet er støttet med 23.690,-


Bevillingsmodtager: Carolina Cannillo Graffe, Overlæge, neurolog, Ph.D.

 

Rigshospitalet, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser; Bispebjerg Hospital, Neurologisk Daghospital N31

Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem Afdeling for hjerne-og nerveundersøgelser på Rigshospitalet og Neurologisk Daghospital N31 på Bispebjerg Hospital, to højt-specialiserede afsnit inden for udredning og behandling af patienter med ALS.
Projektets formål er at karakterisere nye kliniske, biokemiske og elektrofysiologiske biomarkører for ALS-progression hos præ-symptomatiske patienter med genetisk verificeret ALS. Projektet vil belyse, om biomarkørerne kan 1) give biologisk bevis for aktiv sygdom, 2) fungere som indikator for begyndende tab af motoriske nerveceller og 3) forudsige risikoen for symptomdebut inden for 1 år.
Ikke alle bærere af en ALS-genmutation vil udvikle ALS. Risikoen for at udvikle ALS i løbet af en undersøgelsesperiode på 10 år vil afhænge af typen af ALS-gen-mutation samt af forsøgspersonens alder. Biomarkørerne vil blive fulgt ved årlige undersøgelser frem til debut af ALS-symptomer og derefter hver 3. måned. Longitudinelle studier (gentagne undersøgelser over en periode) er nødvendige, da tværsnitsundersøgelser i forhold til raske kontrolpersoner, blot vil afspejle forskelle i disposition, ikke start og progression af sygdommen.
Viden om biomarkørerne er vigtig for at kunne designe sygdoms-forhindrende studier, idet biomarkøren vil kunne identificere den gruppe af præ-symptomatiske patienter, som er i størst risiko for at udvikle ALS, og som skal inkluderes i kliniske studier for at afgøre, om tidlig behandlings-intervention kan forsinke eller forhindre overgangen til ALS.

Projektet er støttet med 100.000,-

Bevillingsmodtager: Christian Holm Steenkjær, Ph.D.-studerende/Klinisk Assistent, Læge

Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Aarhus Universitet

Dette projekt er et national, multicenter billeddiagnostisk studie, som har til formål at belyse de afficerede strukturelle og funktionelle netværks forbindelser i hjernen hos patienter med Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS). Dette gøres ved brug af en avanceret MRI-sekvens, diffusion kurtosis imaging (DKI), som producerer detaljeret mikrostrukturelle målinger af hjernen, samt ved brug af magnetoencefalografi (MEG) som er en unik målemetode for at opsamle højt sensitive mål af hjernens elektriske aktivitet. I dette projekt vil vi specielt fokusere på nylig diagnosticeret ALS patienter og undersøge hjernenetværks forandringer over tid med fokus på udvikling af symptomkomplekset, pseudobulbær affekt (PBA), også kendt som patologisk gråd og/eller latter.
Med dette projekt, håber vi at kunne forstå de grundlæggende ændringer i hjernen som fører til udvikling af PBA i ALS, og derved afhjælpe et fundamentalt hul i ALS forskningslitteraturen. Vi håber at dette projekt vil potentielt bane vejen for bedre diagnostik og behandling af PBA.

 

Projektet er støttet med 100.000,-

Bevillingsmodtager Izabella Obál, Overlæge, Phd, klinisk lektor

Aalborg Universitetshospital, Neurologisk Afdeling

Amyotrophic lateral sclerosis (ALS) is a neurodegenerative disease that affects the motor neurons in the nervous system. It has been estimated that 15-20% of all ALS cases are caused by hereditary genetic variants. One of the genes associated with familial ALS is the transactive response DNA binding protein 43 gene “TARDBP”, which encodes for the transactive response DNA binding protein 43 (TDP-43), involved in RNA biogenesis and processing. Previous research has shown that motor neuron damage begins early in the pre-symptomatic stages of ALS. Therefore the identification of pre-symptomatic biomarkers is essential.

Several families have been identified in a specific area ofNorth Jutland which harbor the variant c.1069G>C, p.Gly357Arg in the TARDBP gene. The families include a number of descendants of patients diagnosed with ALS, which creates a unique opportunity to investigate biomarkers in pre-symptomatic carriers. The purpose of the project is to examine the serum, urine, feces and CSF from patients diagnosed with both sporadic and familial ALS in North Jutland and compare them with samples from pre-symptomatic carriers and controls regarding various protein levels, immune and neurodegenerative markers, metabolites and microbiome. Moreover neurophysiological investigations will also be performed on descendants of patients carrying the above mentioned TARDBP gene variant.

Projektet er støttet med 80.000,-


Nogle af fondsmodtagerne har beskrevet deres projekt i videoformat. Se herunder:

Send os en besked

Vi svarer gerne på spørgsmål m.m. Send os en besked, hvorefter vi vender hurtigst muligt tilbage. 

OBS! Vi oplever pt. problemer med vores mailsystem. Vi arbejder på at løse det.